2 ssh tunneler hjem

Dette indlæg er et uddrag fra mine linuxnoter, hvor der er en række andre mini-howtos og artikler. De er frit tilgængelige og kan hentes her.

I skrivende stund sidder jeg i et lille kollegieværelse på Svalbard og fryder mig over hvor dejlige ssh og ssh tunneler er. Jeg havde nemlig det problem at jeg havde brug for nogle data som lå på min stationære computer i min lejlighed i Danmark. Jeg havde ssh adgang ind til min server i samme lejlighed og kunne gennem dem sagtens ssh videre til den stationære computer, der havde de data jeg manglede. Problemet bestod i at overføre de ret store datamængder til Svalbard uden at lægge dem over på serveren først.

Svaret på dette spørgsmål er SSH tunneler. Ideen er at lave en tunnel i gennem min server så jeg kan forbinde direkte til min stationære computer fra Svalbard og hente dataene i gennem denne tunnel.

Turen rundt om Trollsteinen

Først ssh’er jeg ind på min server og lavede en tunnel fra serveren (maxwell) port 9595 (et tal jeg fandt på og var højt) til den stationære computer (newton).

 
tjansson@maxwell:~$ssh  - f  - N  - L 9595:localhost:22  newton

Der efter lavede jeg en tunnel fra min bærbare i Svalbard (dirac) på port 9696 til port 9595 på min server tjansson.dyndns.dk (maxwell)

 
tjansson@dirac:~$ ssh  - f  - N  - L 9696:localhost:9595 tjansson.dyndns.dk

Nu var tunnellerne sat op og jeg kunne forbinde til min stationære computer ved at forbinde til min bærbare i Svalbard (dirac), dermed localhost, på port 9696.

 
tjansson@dirac:~$ssh  -p 9696 localhost 
tjansson@newton:~$

Dermed var alt sat op jeg kunne overfører mine data i konsolen med scp eller i konqouror med fish protokollen (mere om det i noterne).

Only registered users can comment.

  1. Hvis nu du udvider serberen lidt kan man så ikke bestille billig hosting og svn repository hos dig =D

Leave a Reply to RasmusCancel reply