Physics

Hvorfor jeg læser fysik?
Jeg skrev for Københavns universitet om hvorfor jeg læser fysik i et blad der uddelt til gymnasieelever i forbindelse med studievalg:
http://www.nat.ku.dk/uddannelser/bachelor/fysik/studerende/

Det var på en måde meget åbenlyst, at jeg skulle læse fysik efter gymnasiet. Jeg kendte dengang ikke noget andet fag, der på samme måde kombinerede matematik, computere og eksperimenter med de store spørgsmål, og det gør jeg nok stadig ikke. Nogle af de kvaliteter jeg holder mest af ved fysik, er evnen til at forklare både store eksistentielle spørgsmål, som f.eks. hvad verdens mindste bestanddele består af, såvel som de mere jordnære spørgsmål som hvorfor et så tungt stof som glas er gennemsigtigt, og hvordan det kan være, at det næsten er umuligt at forudsige vejret længere end 7 dage ud i fremtiden? Når alt kommer til alt handler fysik i mine øjne om at lave kvalificerede gæt og forudsigelser om hvordan verden omkring os fungerer. Fysikstudiet giver værktøjet til at lave disse gæt.

Starten på studiet er en hektisk tid, men ved hjælp af rusturen, de hyppige kageordninger og vores fredagsbar fik jeg hurtigt et par gode venner og en læsegruppe, som stadigt holder sammen. Efter et år på studiet kom jeg med i redaktionen på det studenterdrevne blad Gamma, hvor jeg fik muligheden for at formidle fysik og være med til at få et blad med et oplag på 3000 eksemplarer til at hænge sammen. Heldigvis var der en del ældre studerende i redaktionen, og udover at lære bladet at kende fik jeg også et indblik i, hvilke veje studiet kunne tage. Det sker nemlig fra tid til anden, at jeg bliver spurgt om, hvad jeg egentligt kan bruge studiet til, når jeg er færdig. Det er f. eks. muligt at arbejde på oliefelter hos Mærsk eller som børsmægler i New York, og det er først på det seneste gået op for mig, at det jeg virkelig synes er spændende i fysikken, er brugen af computere til at løse numerisk tunge problemer i f. eks. hydrodynamik. I løbet af min kandidatdel vil jeg nu dreje min uddannelse i den retning og måske ende med at arbejde med at simulere væsker på store computere, hvilket i mine ører lyder helt fantastisk. Så til spørgsmålet om hvad jeg kan bruge fysikstudiet til, svarer jeg gerne, med et lille gran faglig arrogance, alt.

Open source programmer til videnskabelig brug
Artikel jeg skrev sammen med Kåre H. Jensen til Gamma 140, December 2005.
Download

Note/Formelsamling for statistisk fysik
En note jeg har lavet op til min eksamen i statistisk fysik (Fysik 311).
Download

Note/Formelsamling om matematik F1
En note jeg har lavet op til eksamen i Matematik F1.
Download


Note om kommandoer i Maxima
Maxmima er et gratis program, der har samme funktionalitet som Mathematica, men det er helt gratis og meget nemt at installere på linux maskine. Se eksempler på brugen og læs mere om dem i mine linux noter. Jeg har med programmet vnc2swf lavet en lille flash film, der illustrerer hvordan programmet maxima virker.
Download

Gnuplot script skabelon
Af og til glemmer man gnuplot syntax og så kan det være pratisk at kigge lidt på en skabelon.

Kaos og dynamiske systemer
Jeg fulgte kurset Dynamiske Systemer og Kaos, Fysik 222 i semesteret (1 semester 2003). og har i denne sammenhæng fået et godt link af en ven Kåre H. Jensen om Lorenz attractorer.

Lorenz Atractor
Koden til en lorenz atractor kan hentes her
Lorenz Atractor

Orbitdiagram
Programmetkoden der danner dataene for et orbitdiagram for en logistisk ligning. Plottet er lavet i gnuplot.
Koden i Fortran 90
Koden i C++
Orbitdiagram

Moderat kedelig læsning om Focault pendulet
Mit første års projekt om Focault pendulet.
Download

Comments are closed.