Med Pernille på Sarkofagen

Endelig kom min søde kæreste Pernille op og besøgte mig på Svalbard. Jeg hentede hende i lufthavnen og vi tog sammen op til Nybyen i bus.

svalbard

De første dage havde jeg desværre undervisning, men i min første store pause gik vi på museum og lærte lidt om den korte historie Svalbard har.

svalbard

Vi skulle vente helt til torsdag før vi fik tid til at gå på tur. Da ingen af os vidste noget om at kravle med reb, isøkser og den slags tog vi den nemmere tur rundt om Sarkofagen. Forhåbentligt vil vi i weekenden gå på en lidt mere krævende tur med nogle andre som har erfaring med udstyret op på Nordenskjold, som er dobbelt så højt som Sarkofagen og hvor isøkser mm. nok er nødvendigt.

Vi tog ikke den meget stejle rute op langs siden af Sarkofagen som vi gjorde i agust, men gik langs gletcheren op på Sarkofagen af en mere behagelig rute. Ved foden af af gletcheren så vi en ishule som dannes af smeltevandet.

svalbard

Pernille klatrer op tæt ved bunden af gletcheren. Stenene er temmelig løse, så det er nødvendigt at være på alle fire når man klatrer op af skråningen.

svalbard

Udsigten fra toppen af Sarkofagen ned til Longyearbyen.

svalbard

svalbard

Udsigten nedover Longyearbreen. Det havde sneet i weekenden hvilket gør gletscheren flot men svært at gennemskue, da det er svært at vurdere hvor de glatte områder er. Hvis nogen er interesserede kan vi derfor nemt udpege et par glatte steder eller to! 😀

svalbard

Der er som altid lidt flere billeder at se fra turen – 31 billeder fra vores tur til Sarkofagen.

Only registered users can comment.

  1. Thomas, der er efterhånden meget lidt stof om computere og fysik på din blog. Stram op!

    Men hvor ser i ellers søde og æblekindede ud. Deljigt! Hils tøsen…

    Hvor meget dagslys har i efterhånden deroppe, og hvor længe varer det endnu?

  2. Hehe – Jeg tænkte akkurat det samme, må snart skrive et nørdet indlæg eller to. Jeg skal hilse tilbage igen fra Pernille. 😀

    Det er ikke så slemt endnu og vi har lys lidt over 8 om morgen til lidt over 5 om eftermiddagen, men det slutter allerede den 26 oktober, hvor solen ikke længere står op.

  3. Tja jeg synes nu det er blevet mere spændende i takt med at computersnak og fysik er aftaget… Det ser sgu flot ud med sneen…

  4. Hej Thomas

    iiih hvor er det hyggeligt at se at Pernille er kommet på besøg. Du må hilse hende mange gange, og jeg håber, at hun har det godt i skønne Stockholm.
    Igår gik jeg og brokkede mig over, at det bliver mørkt ved en 19-tiden herhjemme, men jeg kan godt se, at jeg bare skal tie stille:).

    Ellers går det godt og på torsdag smutter jeg væk fra regn og blæse vejr i København til Paris, hvor efteråret stadig er mildt. Ned til Christina, Denise og Karina så den kommer til at stå på by-ture, cafe-besøg og snak.

    Ha det godt – savner dit selskab!

  5. Nagyon állat! Én is szeretnék egyszer eljutni a Spitzbergákra! Csak nekem ahhoz még gy?jtenem kell némi pénzt és angol vagy norvég tudást! Köszi!

    Translation
    Very brute! Am I also I’d like to once reaches the Spitzbergákra! Only for you on that yet gy? jtenem have to some cole and English or Norwegian knowledge! thankee

Leave a Reply