Mine favoritprogrammer i Linux

Jeg er selv meget glad for at læse artiklerne på www.linux.com om Sysadmin toolboxes. Det kan være spændende at se hvad andre bruger af software for at gøre hverdagen lettere. Derfor vil jeg her skrive kort om nogle af de programmer jeg ikke kan undvære:

yakuake
I spillet Quake kunne man få en konsol frem ved trykke på tasten ½. Det var utroligt dejligt fordi man meget hurtigt kunne komme til en konsol. Ved at bruge yakuake kan man få samme funktionalitet i KDE. Når jeg trykker F12 glider der en konsol ned fra toppen af skærmen med en række tabs til ekstra konsoler. Ved at trykke Ctrl-Shift-n åbne jeg en ny konsol, Shift-Piletast(venstr/højre) kan jeg bevæge mig mellem de åbne konsoler. Når programmet skal lukkes igen trykkes F12.

yakuake
En yakuake session med en par terminaler åbne.



Installationen er triviel (Ubuntu):


root@bohr:$ aptitude install yakuake

For at sikre mig at yakuake starter op med en hver KDE session laver jeg et symbolsk link til programmet inde i mappen /home/tjansson/.kde/Autostart:


tjansson@bohr:~/.kde/Autostart$ ln -s /usr/bin/yakuake

gkrellm
At have et nemt og hurtigt grafisk overblik hvad der sker på en given computer kan være meget praktisk i mange situationer. Alle mine behov den slags er opfyldt af et lille program nemlig gkrellm. Når man er blevet vant til interfaces kræver det ikke meget mere end et kort blik på gkrellm til at kunne se hvordan systemet har det. Endnu mere interessant er det at man kan installere en gkrellm server på en anden maskine og på den måde overvåge andre maskiner lige så nemt. På denne måde har jeg altid et grafisk overblik over min server, maxwell, og maskinen jeg sidder ved:

gkrellm
2 gkrellm sessioner. En for min server og en for min arbejdstatioon.

Installationen af gkrellm er igen trivel (Ubuntu):


root@bohr:$ aptitude install gkrellm

Opsætningen af en gkrellm server og forbindelsen til denne er lidt mere komplex og vil ikke blive gennemgået her, men kan læses i mine Linux noter.

Kile
Jeg bruger del tid på at sætte dokumenter op i LaTeX derunder mine Linux noter. Til dette job har jeg fundet min den ideele LaTeX editor. Kile har alle de features jeg ønsker mig.

kile
En kile session med filerne der udgør mine linux noter.

Konsolbaserede nødvendigheder
openssh er nok det værktøj jeg bruger mest. Jeg bruger det til al form for systemadministration på mit arbejde, til at lave krypteret tunneler til at sende data fra f.eks. gkrellmd og vnc over nettet, fil overførsel mellem computere med scp. Det er virkeligt limen der binder alle de maskiner jeg er i berøring med sammen.

vim er muligvis en ret nørdet editor, men jeg ville ikke kunne leve uden. Den gør en ting godt og det at redigere tekst og så er den tilgængelig på alle de maskiner jeg er i nærheden af. Den tid man investere i at lære vim at kende for man hurtigt igen, da den er let, men kraftfuld og er at finde på næsten alle unix-relaterede maskiner. På den måde er der ikke noget problem i at redigere konfigurationsfiler på de Solaris maskiner jeg administrere på mit arbejde.

iptraf – Af og til undre man sig over hvad det er en for noget traffik der sker på sit netværks device. Med iptraf kan jeg nemt se al trafikken, destinationer til og fra maskinen. Hvis det bliver nødvendigt med mere dybdegående analyse bruger jeg wireshark.

nmap er et praktisk værktøj til at undersøge hvilke porte der egentligt er åbne på en vilkårligt server, med en enkelt linje kan jeg få et hurtigt overblik over hvilke porte der åbne på min server og kvalificerede gæt på hvilke services der kører på disse og hvilke styresystem serveren kører:


root@bohr:# nmap -P0 -A -v maxwell

Only registered users can comment.

  1. Det ville være smart hvis der var nogen compositing features i Yakuake IMHO.

    Nmap er fin, bortset fra at den tager for lang tid.

  2. Hejsa 🙂

    Faldt lige over din side da jeg søgte efter en løsning på et problem jeg har.
    Hvordan får du Yakuake til at starte med mere end én tab? Og hvordan får en bestemt tab til at starte i en bestemt sti? Håber du kan hjælpe 🙂

    Jeg kører Ubuntu 11.04, hvis det har nogen relevans 🙂

    Mvh, Simon

Leave a Reply to YsangkokCancel reply